Afgangsprøven i kulturfagene

Print

Til foråret skal alle elever i 9.klasse til afgangsprøve. Hvis I skal op i et af kulturfagene, er det vigtigt at I ved, hvordan I arbejder med en problemstilling og kan finde kilder, der støtter besvarelsen. Men det er også vigtigt at kunne arbejde godt sammen, hvis I vælger at gå til prøven som en gruppe. 

Video:

Videoen herover forklarer, hvordan afgangsprøven forløber og hvem der gør hvad. Klik på skærmen for at afspille videoen.

Herunder kan I læse mere om det arbejde, der skal gøres, før I er klar til at fremlægge og besvare lærer og censors spørgsmål.

Afgrænsning

Når du (eller din gruppe) har valgt et delemne inden for det tema/emne I har trukket ved lodtrækning, skal du/I nu i gang med at afgrænse, dvs. vælge et specifikt område ud, som I vil undersøge nærmere.

I den proces kan det være en god idé at starte med et mindmap eller hjælpe hinanden med at brainstorme på emnet. Her kan I med fordel anvende det digitale værktøj Mindmeister.

Link til Mindmeister på Skoletube

Link til Vejledning til Mindmeister

Der er forskel på, hvordan du spørger

En god problemstilling tager tid og starter altid med en undren. En undren, som ikke umiddelbart har et hurtigt, kort og klart svar i ærmet. Når du skal i gang med at at formulere den gode problemstilling er det vigtigt, at du kan skelne mellem disse fire typer af arbejds-spørgsmål, og at du arbejder med dem i den rigtige rækkefølge:

  1. Beskrivende: Fx. hvem, hvad, hvor, hvornår eller hvordan. Besvarelsen af de beskrivende spørgsmål er nødvendig for at indhente viden nok om emnet til at kunne arbejde videre med de næste spørgsmålstyper. 
  2. Analyserende: Fx. Hvordan hænger det sammen? eller Hvorfor hænger det sådan sammen? Her handler det om at gå i dybden med emnet og vise, at du kan analysere og finde årsager og sammenhænge i dit materiale. 
  3. Diskuterende: Fx Er det rimeligt at...eller Er der noget, der taler for/imod..? Efter analysen er det tid til at kigge op og udad og perspektivere og diskutere forskellige holsninger og syn på emnet. det kan både være dit eget eller andres. 
  4. Vurderende: Hvad kan/skal/bør der gøres?Hvem kan (evt.) gøre noget? Det sidste spørgsmål er rettet mod en handling, hvor du tilkendegiver hvilke muligheder du vurderer, der er for at ændre på noget.

Det er meget vigtigt at der er en tydelig sammenhæng mellem dine arbejds-spørgsmål og de svar, du finder undervejs. Hvis du fx skal vurdere, hvad der kan eller bør gøres i forhold til en specifik sag, skal dit svar være i overensstemmelse med de analyser og diskussioner, du tidligere har givet udtryk for. 

Kilder og kildekritik

Om du skal op i historie, samfundsfag eller religion, har betydning for dine valg af kilder. Herunder kan du læse lidt generelt om kilder og kildetyper og måske finde inspiration til, hvad du skal være særlig opmærksom på.

Grundlæggende findes der to kildetyper: Den primære og den sekundære. En tommelfingerregel er, at den primære kilde er den mest "ægte" kilde, da den ligger tættest på den begivenhed, du skal arbejde med (fx e-mail, brev, dagbog). Den sekundære kilde er kendetegnet ved at referere eller genfortælle noget, som forfatteren har hørt eller læst af en anden.

Når du har fundet de kilder, du vil bruge til at belyse din problemstilling, skal du nu i gang med at læse dem kildekritisk. Det betyder, at du skal i gang med at stille spørgsmål til din kilde for at komme din besvarelse et skridt nærmere. Det du skal være særlig opmærksom på i den proces er:

  • Hvem er afsender? Hvem har skrevet den? Hvorfor har afsenderen skrevet den? Hvad var formålet? Var afsenderen tæt på begivenhederne? Tog afsenderen selv del i begivenhederne? Og hvilken rolle spillede afsenderen i givet fald? Var afsenderen på afstand af begivenhederne og dermed afhængig af andre (ukendte?) kilder? Har afsenderen personlige interesser i klemme og vil fremlægge en bestemt version? Ved afsenderen noget om emnet? Taler han sandt?
  • Hvem er modtager? Er kilden henvendt til fx vælgere, befolkningen, soldater? Det vil have en betydning for hvordan kilden er udformet, hvilken sprogtone, der ligger i den.
  • Hvilken type kilde, er der tale om? Fx en skriftlig historiebog, dagbog, lovtekst, brev, e-mail. Eller er der tale om en ikke-skriftlig kilde, fx en lerkrukke?

    Hvilken type kilde er det? (Fx en skriftlig historiebog, dagbog, lovtekst, brev, e-mail eller en ikke-skriftlig kilde fx en lerkrukke. Hvordan skal vi bedømme/vurdere kilden: Er kilden et dokument (et historisk materiale: fx en lovtekst)? Er kilden en beretning, derfortæller om begivenhederne, så det er indholdet der skal bedømmes (fx en journalists avisartikel om en lovs tilblivelse)? Er beretningen en øjenvidneskildring (førstehåndsberetning= ofte det bedste; færre forfalskninger) eller er der tale om en andenhåndsberetning som har oplysningerne fra anden side. Er kilden den først nedskrevne (primær)? Eller (sekundær) afsenderen har oplysningerne fra en primær tekst? Er teksten/kilden personlig fra en central afsender? Er den institutionel, dvs. er afsenderen"bundet af" en institutions synspunkter/politik? Er teksten fortrolig (fx intern forhandlings referat) eller er den beregnet for offentligheden? (Generelt vil personlige kilder som regel være mere troværdige end institutionelle, og fortrolige kilder vil være mere troværdige end kilder beregnet til offentligheden)

  • Faktorer, som har indflydelse på afsenders holdning til fx. udvikling af et samfund: Har det enkelte menneske (fx præsidenten) størst indflydelse? Er teknologien det centrale? Er det økonomien/pengene, der får tingene til at ske? Er det store folkemasser, der sætter dagsordnen? Eller fører religioner/idéen i udviklingen? Eller er der tale om helt andre faktorer fx geopolitiske omstændigheder - eller en blanding af det hele?

  • Hvordan er sprogstilen?Er afsenderen tilbøjelig til at skrive fx ironisk, følelses- og holdningsorienteret? Eller er tendensen mere neutral-, saglig og kendsgerningsorienteret? Er teksten underbygget eller slynger afsenderen rundt med "halve sandheder" og overdriver med argumentationskneb: karakter-, autoritets-, ekspert-, prestige-, idol-, selvsikkerheds-, lærdoms-, hensigts-, generaliserings-, mængde- og udbredelses-, påfugle-, fornufts-, og historiekneb. Fx"alle (generalisering) eksperter (ekspertkneb) er enige om, at sådan har det været i1000 år (historiekneb).  Bruger afsenderen bandeord, negative/positive tillægsord, sproglige billeder og/eller anonyme personudtryk"man", "det vides"? Hvad fokuseres der på? Hvad bliver trukket i baggrunden?

  • Hvad er formålet med kilden? Vil den underholde, informere, manipulere mv? 

  • LayoutOfte hjemmesider, reklamer, billeder, blogs m.v. Her tænkes på formen: Komposition, synsvinkel, farver, skygger, perspektiv, rum, aktører, billedtekst, lyd, lys. stemning, symboler, antydninger m.m.

Når du har analyseret dine kilder og fundet de svar, du skal bruge i forbindelse med din problemstilling skal du som det sidste afgøre, om kildens informationer er troværdige.

Du kan sagtens vælge at inddrage en kilde, du på forhånd har vurderet som utroværdig. I de tilfælde er det bare rigtig vigtigt, at du gør dig klart, hvilken funktion kilden har - og husker at være tydelig omkring det til selve prøven. 

Hvis I vælger at arbejde i gruppe

Der kan være mange fordele i et gruppearbejde, men fordelene bliver kun realiseret, hvis alle deltager, bidrager og tager ansvar for opgaven under hele processen. I dette afsnit får I gode tips og tricks til, hvordan I kan få det til at fungere:

Når gruppen er dannet, er det vigtigt, at I hurtigt bliver enige om regler og aftaler for det videre forløb. Skriv dem gerne ned. Her er det særligt vigtigt, at alle får sat ord på, hvilke forventninger I hver især har til gruppearbejdet?

Hvis der af den ene eller anden grund opstår oproblemer undervejs, kan I med fordel forsøge at få det løst ved at følge nedenstående punkter:

  • hvilket problem er der tale om, og hvordan oplever jeg det?
  • hvilken rolle spiller jeg i forbindelse med problemet?
  • hvordan kan jeg bidrage med at løse problemet?

Når roller og aftaler er faldet på plads i gruppen, er det blevet tid til at tænke på:

  • mindmap
  • informationssøgning
  • afgrænsning af emnet
  • problemstilling
  • arbejdsspørgsmål
  • kilder
  • produkt
  • arbejdsplan og fordeling af opgaver
  • fremlæggelse 

kritik og konstruktiv kritik af hinanden

Under et gruppearbejde kan det være en god idé at stoppe op et par gange undervejs og evaluere det punkt, man er nået til.

Når man giver hinanden kritik, skal man huske, at nogle er mere følsomme overfor negativ kritik end andre. Derfor kan det være en god idé, hvis man i gruppen aftaler, at en kritik fremføres således:

  • Indled altid med den positive kritik.
  • Vær konkret i jeres kritik og følg gerne et negativt kritikpunkt op med et godt råd, fx. "prøv at…", eller "kunne du ikke…". 
  • En god stemning. Det er nedslående, hvis samtalen får en aggressiv eller sårende tone; anslå derfor en kærlig og gerne humoristisk tone. Den, der får kritik, må dog ikke føle sig latterliggjort.
  • Hav evt. aftalt på forhånd, hvad det er, der skal gives kritik på. Er det sproget, produktet, valg af kilder osv. 

Selv om du måske har valgt at gå op til prøven alene, kan det være en god tidligt i processen, at finde sammen med en klassekammerat, som du kan støtte dig op ad. Din problemstilling kan kun blive bedre, hvis du undervejs har testet, fået kritik og er blevet udfordret på dine gode idéer og valg af kilder af en anden.