EU og de danske retsforbehold

Print

Den 3. december skal danskerne stemme om Danmarks fremtidige samarbejde med de øvrige EU-lande. Afstemningen handler om Danmarks retsforbehold, som igen handler om den særlige aftale, danskerne fik med Edingburgh-afgørelsen i 1993. Afstemningen kan være med til at afgøre Danmarks indflydelse på beslutningerne i EU – men meget er i spil.

Læringsmål: Du skal …

  • vide hvad Edingburgh-afgørelsen i 1993 har med afstemningen at gøre 
  • kunne forklare forskellen på et mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde
  • kunne forholde dig til, hvad politikerne mener, resultatet d. 3. december betyder for politisamarbejdet Europol.
Mange danskere er i tvivl om, hvad de skal stemme d. 3. december. På Christiansborg er politikerne også uenige. Blandt ja-sigerne er: S, V, SF, R og K. Nej-sigerne er: DF, LA og E. Hvad mener Alternativet?

 

Det nationale kompromis

I 1992 stemte danskerne nej til den såkaldte Maastricht traktat. Traktaten indeholdt kravene for det fremtidige samarbejde mellem EU-landene, og det mente danskerne var for tæt. De ville gerne være med i EU, men samarbejdet skulle være løsere, og de enkelte stater skulle bevare så meget selvstændighed som muligt.

Danskernes nej kom bag på politikerne. På Christiansborg var det kun SF og det daværende Fremskridtsparti, som stemte nej. Blandt de andre partier var der forbehold men ikke flere, end at stemningen generelt pegede mod et ja. Med risiko for at ryge helt ud af EU-samarbejdet måtte politikerne finde en løsning, som kunne få danskerne til at stemme ja.   

Det førte i dansk politik tildet nationale kompromis. Det nationale kompromis indebar, at Danmark på fire konkrete områder holdt sig uden for de andre landes samarbejde. Dvs. danskerne ville gerne fortsætte EU- samarbejdet men ikke på alle de områder, som Maastrichttraktaten lagde op til.

Bl.a. ville danskerne ikke være med til, at EU skulle have det sidste ord, hvis dansk lovgivning mente noget andet. Det er bl.a. det, retsforbeholdet dækker over.

Fra forbehold til tilvalgsordning

Hvis danskerne stemmer ja den 3. december, stemmer de ja til en tilvalgsordning til det danske retsforbehold. De stemmer ja til at deltage i EU’s fælles retspolitik, og de stemmer ja til 22 ud af de 50 EU-beslutninger ellerretsakter, som tidligere hørte ind under forbeholdet.  

Lige nu betyder de danske retsforbehold, at Danmark ikke kan deltage i de EU-samarbejder, hvor et flertal af medlemslandene bestemmer. 

Ja-partierne siger, at et ja vil styrke Danmarks samarbejde med de øvrige lande i EU. Nej-partierne ser anderledes på sagen: Ved at sige ja får EU for meget magt. Forbeholdene er Danmarks mulighed for selv at bestemme.

Mellem- og overstatsligt samarbejde

For at forstå hvorfor danskerne skal stemme nu, er det vigtigt at kende forskel på de to samarbejdsformer, som findes imellem EU-landene. Den ene kaldes mellemstatsligt samarbejde, den anden kaldes overstatsligt samarbejde. Her kan du læse om forskellen på de to former for samarbejde.

Med Edingburgh-aftalen deltager Danmark i det mellemstatslige samarbejde, men ikke i det overstatslige. I 2016 vil samarbejdet i EU i højere grad være overstatsligt. Bl.a. politisamarbejdetEuropol,som er en politienhed under EU.

I følge regeringen, vil Danmark ikke kunne deltage i det arbejde, hvis det bliver et nej den 3.december. Men det er ikke helt rigtigt, mener fx Dansk Folkeparti. Dansk deltagelse i Europol kan nemlig fortsætte med en såkaldt parallelaftale.

DR2 har produceret en video, som kort beskriver, hvad en parallelaftale er, og hvad resultatet af afstemningen d. 3. december betyder for dansk politis samarbejde med EU’s øvrige lande. Videoen kan du se her

Opgaver

Hvad skal danskerne stemme om den 3. december?

Hvad har Edingburgh-afgørelsen med afstemningen at gøre?

Hvad er forskellen på et mellemstatsligt og et overstatsligt samarbejde?

Hvad vil et ja ifølge regeringen betyde? Og et nej? Find svaret her.

Hvem er afsender af ovenstående informationssite?

Hvad betyder afsender for indholdet og de argumenter sitet fremhæver?

Hvilke konsekvenser mener nej-partierne, at et ja vil få for Danmark? Læs de forskelige partiers holdninger her