Et EU uden Storbritannien

Print

Lige før sommerferien stemte Storbritannien nej til fortsat at være med i EU. I tiden op til og efter valget er briternes store beslutning blevet omtalt som Brexit. Et lille, men meget vigtigt ord, som bl.a. handler om fremtiden uden for EU's fællesskab og om et EU uden Storbritannien.

Kilde: Jeff Djevdet, Flickr. (speedpropertybuyers.co.uk)

Du skal bl.a. kunne …

  • forklare, hvad betegnelsen Brexit dækker over
  • forholde dig til, hvorfor briterne stemte nej til EU den 23. juni
  • redegøre for, hvad briternes nej til EU i dag betyder for briterne, for danskerne og for unionen i det hele taget 
  • finde relevante kilder på internettet, der støtter op om din redegørelse.  

Et ord - mange følelser

I løbet af de sidste mange måneder er der kommet et nyt ord ind i vores sprog, nemlig BREXIT. Det står for EXIT - BRITAIN. Exit betyder også "ud af", og her betyder det Storbritannien ud af EU.

Ordet Brexit blev brugt i valgkampen, før nogen vidste, om briterne ville stemme nej til EU eller ej. Allerede da valget var besluttet, begyndte medierne at interviewe eksperter og politikere og bringe artikler om, hvad et nej mon ville betyde. Både for briterne og for resten af EU.

I den sammenhæng var Brexit et godt ord at bruge. Det mest interessante for resten af Europa var nemlig ikke at diskutere konsekvensen af et ja, men af et nej, dvs. etexit. For et nej ville ikke bare betyde store omvæltninger for briterne selv. Det ville også betyde, at de øvrige EU-lande - herunder Danmark - ikke ville kunne samarbejde med briterne som tidligere. Og blev det et nej, ville andre EU-lande måske også begynde at overvejederesmedlemskab af unionen.

Ja-sigernes holdning til et nej

Selv den bedste ekspert eller politiker kan ikke forudsige præcist, hvordan fremtiden ser ud for briterne. Men de kan godt gætte kvalificeret - og få ret. Én af dem, som før valget udtalte sig, var den daværende britiske premierminister David Cameron. Han anbefalede briterne at stemme ja. David Cameron mente nemlig, at et nej bl.a. ville gå ud over den britiske økonomi.  

En del af aftalen mellem EU's medlemslande i dag er, at det skal være lettere for landene at sælge deres varer til hinanden. Aftalen kaldes også forEU's Indre Marked. Hvis briterne stemte nej til EU, ville de ryge ud af aftalen, dvs. miste muligheden for den samme nemme adgang til Det Indre Markeds 500 millioner mulige kunder. 

Men det var ifølge David Cameron ikke det eneste, som briterne ville miste. Et nej ville også få konsekvenser for sikkerheden. Før afstemningen havde briterne mulighed for at blande sig i EU's sikkerhedspolitik.

I den sammenhæng er problemet, at selv om Storbritannien melder sig ud af EU, vil de forstsat være en del af Europa. Derfor er det vigtigt fortsat at kunne blande sig i, hvad der foregår, mente premierministeren. Efter det stod klart, at briterne havde stemt nej, trådte David Cameron tilbage, Storbritannien har fået en ny Premierminister.

Magten tilbage til briterne

Nej-sigernes argumenter handlede ikke så meget om økonomi og sikkerhed. De handlede mest om frygten for, at EU en dag ender som en super-stat med én leder. Nej-sigerne mente at kunne se en tendens hen imod et EU, som bestemmer mere og mere, mens medlemslandene bestemmer mindre og mindre.

Nej-sigerne ville derfor have magten tilbage til briterne. De ville ikke risikere et EU med mere magt over briternes egne beslutninger og "frie viljer", end de selv har. De var bange for at miste deres frihed.    

Hvad et nej betyder for EU

Inden afstemningen i juni så det ud til, at lige mange ville stemme ja og nej. Nu blev det et nej, og det betyder, at briterne ikke længere må deltage i de diskussioner og beslutninger, som sker i EU. Men de andre medlemslande vil også få det britiske exit at mærke.

I dag har Storbritannien den næst-største økonomi i EU. Det betyder, at EU bliver fattigere. EU bliver også mindre, og det betyder noget i forhold til unionens indflydelse i udlandet. Sammen med Frankrig har briterne desuden det største militær.

Men briternes nej kan også betyde, at andre medlemslande begynder at overveje deres medlemskab: om de fortsat vil være en del af EU eller ej. Hvis det sker, kan det blive slutningen på Den Europæiske Union.

Briterne er fra Storbritannien, englænderne fra England

England, Skotland, Nordirland og Wales udgør tilsammen Det Forenede Kongerige Storbritannien eller - på engelsk - United Kingdom (UK). England og Storbritannien er IKKE det samme, og en person fra Wales eller Skotland vil helt sikkert blive sur over at blive kaldt for englænder; de er briter.

Storbritannien er en union, dvs., at de er forenet, men hver især bestemmer de selv nogle ting. Fx har England sine egne politiske forsamlinger, mens de tre øvrige lande har deres. De politiske forsamlinger laver regler og love, som kun gælder for deres eget land. 

Storbritannien blev skabt i 1707, da England og Skotland besluttede at gå sammen i en union. Dengang var Wales en del af England. Senere valgte Irland at være med, men de trak sig, og kun Nordirland blev tilbage. 

Opgaver

  • Hvilke argumenter brugte ja-sigerne og nej-sigerne i deres kampagner før valget?
  • Undersøg, hvilke øvrige argumenter ja- og nej-sigerne inddrog i debatten. Se evt. videoen på DR's hjemmeside. Klik på linket her og brug søgeordene Briterne nærmer sig skæbnedagen.
  • Find 3-5 artikler fra forskellige netmedier, der beskriver situationen for briterne i dag. Diskutér to og to, om ja-sigerne fik ret i deres antagelser.
  • Hvordan tror I, EU ser ud om 10 år? I skal kunne argumentere for jeres svar og henvise til nogle af de artikler, I har fundet om emnet. Hvilken baggrund har de kilder, I refererer til?   
  • Den 3. december 2015 skulle danskerne stemme om dele af samarbejdet med de øvrige EU-lande. Dengang blev det et nej til mere samarbejde. Diskutér, om befolkningerne er ved at miste tillid til EU. Læs evt. spotartiklen EU og de danske retsforbehold for yderligere perspektiv. Artiklen finder du her (kræver abonnement på Spot på samfundsfag).
Opret nyt indlæg