EU i historie, samfundsfag og kristendom

Print

Måske er din klasse en af dem, der skal til en fællesprøve i to eller tre af kulturfagene. I så fald skal I snart i gang med at beslutte jer for et delemne eller tema og skrive en problemstilling, som indeholder begge eller alle tre fag. Det kunne fx være et delemne under emnet EU. 

Kilde: Flickr

Forsøg med fællesprøve

Sidste år og i år er omkring 100 skoler med i et forsøg. Forsøget går ud på at teste en ny prøveform, hvor prøverne i historie og samfundsfag slås sammen til én. På nogle skoler tager de også kristendom med. Udfordringen i sådan en tværfaglig prøve er at finde et emne, hvor alle to (tre) fag kan være med i samme omfang.     

Selv om I ikke er blandt de klasser, der skal op i en tværfaglig kulturfagsprøve, er det slet ikke en dårlig idé at tænke de andre fag ind i den problemstilling, I selv skal formulere til prøven i ét af fagene. Hvis I fx har udtrukket faget historie, kan det godt svare sig at tænke et perspektiv ind, der indeholder elementer fra samfundsfag og/eller kristendom. Hvis I kan det, viser I jeres lærer og censor, at I er godt inde i stoffet.

EU i historie og samfundsfag

EU er et emne, alle elever med stor sandsynlighed har arbejdet med i samfundsfag. Og temmelig sikkert også i historie, da EU er et af de 29 kanonpunkter. EU (dengangDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab) blev etableret kort efter 2. verdenskrig for bl.a. at forhindre fremtidige krige og styrke samarbejdet mellem de deltagende lande. Der er altså masser af historie i og omkring EU's etablering og opbygning. 

Gode historiske kilder kunne fx være:

  • Schumanerklæringen 9. maj 1950. Klik her og kom direkte til kilden. 
  • Humørtegning om Schumanerklæringen fra 1951. Klik her  og kom direkte til kilden.

Med EU's historie på plads kan det være interessant at undersøge årsagen til, at et land som England for nyligt har meldt sig ud, og at andre lande taler om det. Hvad er der sket i mellemtiden? Hvorfor har fx Danmark sine forbehold, og hvorfor vil vi ikke være med i retssamarbejdet? Her er det samfundsfag, som er i spil. Øvelsen består bl.a. i, at du kan diskutere aktuelle politiske problemstillinger i EU, og at du kan finde gode kilder, der underbygger dine svar.

Gode kilder til samfundsfag kunne fx være:

  • Humør- og karikaturtegninger. Politiken har fx samlet en masse. Klik her og se hvilke:
  • Nyhedsindslag og debatindlæg.
  • Politisk materiale, fx kampagnevideoer, plakater og andet.
  • Meningsundersøgelser, fx danskernes holdning til EU og åbne grænser.

Læs mere om Englands nej til EU i spotartiklen Et EU uden Storbritannien.

Læs mere om danskernes holdning til EU i artiklen EU og de danske retsforbehold.

EU og kristendom

Hvis faget kristendom også skal i spil, kan det gøres ved fx at se på Tyrkiets optagelse i EU. Her er der bestemt også tale om en aktuel politisk problemstilling med historiske rødder.

Tyrkiet har søgt om fuldt medlemskab af EU siden 1987. Der har været konkrete forhandlinger siden 2005, mens udsigten til at blive optaget fortsat er meget usikker. Nogle mener, at religion er med til at forringe Tyrkiets mulighed for optagelse. Ca. 99% af tyrkerne er muslimer, af dem er ca. 70% sunnimuslimer.

Men når nogle mener, at ja - religion er et problem - er der også nogle, der mener, at det ikke er noget problem. To af dem, der har en mening om det, er professor Søren Dosenrode og professor Uffe Østergaard. Den første mener ja, den anden mener nej.

Opgaver

  • Gå sammen to og to. Den ene læser Uffe Østergaards indlæg om, hvorfor han ikke mener, at islam er en hindring for Tyrkiets EU-medlemskab. Den anden læser Søren Dosenrodes argument for at mene, at tyrkernes tro er et problem. Deres svar kan I finde ved at klikke her og scrolle lidt ned på sitet. 
  • Fremlæg de to synspunkter for hinanden. Diskuter, hvilket synspunkt I er mest enige i, og begrund jeres svar. Del evt. svarene i klassen via værktøjet Padlet. Link til Padlet finder I ved at klikke her.
  • Hvis I vælger en samfundsfaglig vinkel (dvs. et delemne), der har fokus på lande, som melder sig ud, har forbehold eller gerne vil meldes ind i unionen, er det ikke helt lige meget, hvordan I forbereder den historiske del. Det er med andre ord ikke nok at slå EU op på Wikipedia og så bare læse løs. Diskutér i mindre grupper, hvad I bør vide noget om for at kunne diskutere fx Brexit og de danske forbehold. Saml jeres svar i klassen - er I enige?
  • For at faget kristendom skal repræsenteres ordentligt i diskussionen, må jeres viden om bl.a. religion på samme måde vinkles, så det matcher den for fagene fælles problemstilling. Diskuter i mindre grupper, hvad I i løbet af året har arbejdet med i kristendom, og som I mener er mest relevant at uddybe i forhold til delemnet. Præsenter jeres svar for klassen.
  • Til prøven skal I ud over jeres besvarelse udarbejde og præsentere et produkt, som knytter sig til besvarelsen. Det kan fx være et filmklip, en (valg)plakat, et rollespil, en lydoptagelse, en planche med billeder og/eller grafer mv. Hvad kunne det fx være i dette tilfælde? Og hvad skulle produktets formål være?

Hvis I klikker her, kommer I til artiklen Afgangsprøven i kulturfagene, hvor i kan læse mere om hvordan I:

  • brainstormer på et emne
  • formulerer en god problemstilling og arbejdsspørgsmål
  • finder gode kilder og arbejder kildekritisk med dem
  • hjælper hinanden godt igennem alle forberedelserne til prøven.

Alt hvad du skal vide om EU i samfundsfag

På Samfundsfagsportalen Spot på samfundsfag kan I læse meget mere om EU, hvordan organisationen arbejder, og hvilke øvrige problemstillinger det kunne være interessant at arbejde videre med. Det kunne fx være: